mandag den 21. april 2014

Afsked med Indien

Så blev det desværre tid til afsked med Indien. Det land som man gennem 2 år, med rette, har stillet nogle spørgsmålstegn ved, har formået at vinde begge vores hjerter. Lene tog hjem allerede i december, så jeg var i fuld fokus nu. Det blev, når det nu skal være, en fantastisk dejlig afsked, som jeg aldrig vil glemme, men mere vigtigt mennesker jeg aldrig vil glemme! Indien er alt fra forfærdelig til fantastisk. Indien deler derfor også mange folk. Enten synes man landet, folket, kulturen, religionerne, støjen, forureningen, vejret osv. er charmerende eller også tæller man ned fra dag 1 hvornår man skal væk igen. Indrømmet, vi har da haft enkelte dage, hvor vi har haft svært ved at overskue 2 år, men heldigvis har Indien haft en charmerende effekt på os. Man vænner sig efterhånden til, at sådan fungerer tingene her. Jeg kan stadigvæk huske de første 3 måneder, hvor jeg hele tiden tænkte "hvor er de pæne veje, bygninger, områder". Vi fandt dem! De hedder Leela, Four Seasons, Taj osv, med andre ord de 5 stjernede luksushoteller. De kunne finde ud af at holde en standard, som vi ikke engang kan i Danmark. Det var lidt underligt, at når man kan vedligeholde så godt, hvorfor sker det så ikke andre steder i Indien. Her er det desværre at korruptionen viser sig.

Uanset hvor hårdt eller besværligt det har været i Indien, har vi ikke fortrudt et eneste sekund og ville uden tøven have gjort det igen. Indien beskriver selv som "Incredible India". I alle meninger af ordet kunne vi ikke være mere enige :-)

Tilbage til afskeden...

Sidste billede på Indisk jord...Peter Plys siger det utroligt rammende: How lucky I am to have something that makes saying goodbye so hard. Indrømmet...der var et par tårer i øjnene
 
Men inden jeg kom så langt....Ja jeg troede jo, jeg havde fået taget afsked med banditterne, men de mente det anderledes...kl. 22.30 kort før afgang til lufthavnen ringede det på døren og her stod de igen :-)

Ja der var selvfølgelig kage igen...det er ikke helt til at se på billedet, men de havde fået lavet en løber i glassur.

Kan man andet end at holde af dem...tak for 2 fantastiske år! Main tum sabko bhulunga nai!