Så er jeg også landet I Mumbai – dog ikke for good endnu, da jeg rejser hjem på onsdag, og rejser så herned igen for good den 1 juni. Det er rigtig dejligt at være hernede og jeg syntes jeg kan nyde byen og folkene endnu mere end jeg har gjort de andre to gange jeg har været i Indien. Måske fordi jeg er ved at vænne mig til kulturen og forstå den lidt bedre – men dejligt at nyde det.
Dog skulle jeg lige ned og vende inden jeg kunne komme op til overfladen og nyde Mumbai. Der gik ikke engang 24 timer fra jeg var landet med flyet til jeg var syg. Gad vide om jeg ikke kan tåle Indien J Jeg havde endda ikke fået meget at spise og ikke noget mystisk, men der skal jo nogle gange ingenting til, før det kan gå galt. Det startede tirsdag aften med kvalme og opkast, og så gik det over i feber. Lå og frøs i 5 timer i sengen, og kunne slet ikke falde i søvn. Og der var jo pænt varmt i lejligheden. Falde endelig i søvn, men vågnede så efter en time eller to med total feber vildelse. Ja så det var en nat uden meget søvn og ikke særlig fedt. Men det gik heldigvis hurtig over. En dag i sengen, og så var jeg klar igen næste dag.
I går gik Michael og jeg en tur rundt i kvarteret ved vores lejlighed, og her er rigtig hyggeligt, med masser af liv. Og endelig fandt jeg frem til det som jeg så mange gange har læst i de mange rejsebøger: DUFTEN AF INDIEN! Der duftede bare dejligt af mad og krydderier. Jeg følte jeg konstant blev sulten igen og igen på trods af at jeg havde spist.
Men Michael blev ikke fristet af duften af indisk mad, men derimod af McD – så vi måtte lige et smut derind. Imens han stod i kø og jeg gik ovenpå for at finde et bord, så støder jeg ind i en pige fra kontoret, som strakt genkender mig. Hun smiler og snakker løs og er i øvrigt en af de mest smilende mennesker jeg nogensinde har mødt. Hun insisterer på at jeg skal komme og sidde med hendes søster, så jeg følger med. Straks begynder søsteren at snakke og komplementere mig (dejlig søster J ) og efter 2 min snak er jeg inviteret til min nye kollegas bryllup. WHAT, jeg sagde straks ja, da Michael og jeg lige havde gået på gaden og snakket om at jeg mega gerne ville prøve at opleve et indisk bryllup. Det skulle være så flot og så stor en fest. Jeg tænker det her er jo bare mega fedt. MEN så kommer datoen: 27 maj. Øv jeg er jo i DK den dag. Jeg prøver kækt om de ikke kan udskyde bryllupet en uge, men ingen held. Og det er endda et bryllup med maner de holder i Indien – ca 500 gæster er inviterede – sådan skal det gøres!
Nå men vi sidder og snakker om alt muligt med de to søstre, og hyggeligt med en sludder om Indien og bryllup.
 |
| Bryllups invitation |
Her til morgen da vi møder på kontoret, kommer hun smilene hen til mig og siger tak for i går og vi var simpelthen så søde at snakke med. Fantastiske åbne mennesker hernede. På Michael bord ligger der så den fineste invitation til bryllup – snøft.
