mandag den 21. april 2014

Afsked med Indien

Så blev det desværre tid til afsked med Indien. Det land som man gennem 2 år, med rette, har stillet nogle spørgsmålstegn ved, har formået at vinde begge vores hjerter. Lene tog hjem allerede i december, så jeg var i fuld fokus nu. Det blev, når det nu skal være, en fantastisk dejlig afsked, som jeg aldrig vil glemme, men mere vigtigt mennesker jeg aldrig vil glemme! Indien er alt fra forfærdelig til fantastisk. Indien deler derfor også mange folk. Enten synes man landet, folket, kulturen, religionerne, støjen, forureningen, vejret osv. er charmerende eller også tæller man ned fra dag 1 hvornår man skal væk igen. Indrømmet, vi har da haft enkelte dage, hvor vi har haft svært ved at overskue 2 år, men heldigvis har Indien haft en charmerende effekt på os. Man vænner sig efterhånden til, at sådan fungerer tingene her. Jeg kan stadigvæk huske de første 3 måneder, hvor jeg hele tiden tænkte "hvor er de pæne veje, bygninger, områder". Vi fandt dem! De hedder Leela, Four Seasons, Taj osv, med andre ord de 5 stjernede luksushoteller. De kunne finde ud af at holde en standard, som vi ikke engang kan i Danmark. Det var lidt underligt, at når man kan vedligeholde så godt, hvorfor sker det så ikke andre steder i Indien. Her er det desværre at korruptionen viser sig.

Uanset hvor hårdt eller besværligt det har været i Indien, har vi ikke fortrudt et eneste sekund og ville uden tøven have gjort det igen. Indien beskriver selv som "Incredible India". I alle meninger af ordet kunne vi ikke være mere enige :-)

Tilbage til afskeden...

Sidste billede på Indisk jord...Peter Plys siger det utroligt rammende: How lucky I am to have something that makes saying goodbye so hard. Indrømmet...der var et par tårer i øjnene
 
Men inden jeg kom så langt....Ja jeg troede jo, jeg havde fået taget afsked med banditterne, men de mente det anderledes...kl. 22.30 kort før afgang til lufthavnen ringede det på døren og her stod de igen :-)

Ja der var selvfølgelig kage igen...det er ikke helt til at se på billedet, men de havde fået lavet en løber i glassur.

Kan man andet end at holde af dem...tak for 2 fantastiske år! Main tum sabko bhulunga nai!

 

onsdag den 26. marts 2014

Last Mumbai run

Søndag var så sidste løbetur i vores expat løbeklub. Vi er 5 expats fra hhv. Australien, Irland, England og Peru, som er afsted næsten hver søndag udenfor monsoonsæsonen. Vi starter typisk 06.30 for at slippe fra den værste trafik og varme. Turen går fra Bandra hvor vi bor til Colaba i syd. Det er ind og ud mellem biler, huller, hunde og hvad der nu ellers dukker op...

Løbeturene har udover den fysiske aktivitet været et super socialt element, hvor man (hvor utroligt det end lyder) har kunnet få det hektiske Mumbai liv lidt på afstand. Kommer til at savne det!

Dagens hold....Philip, mig, Stephen, Chris
 

søndag den 23. marts 2014

Holi

I mandags var det så Holi festival. Den er altid præget af god stemning kombineret med vand og farvepulver. Børnene her virker lige så entusiastiske som man kender fra nytårsaften derhjemme.

Der er feststemning i gaderne og man kan ikke gå rundt uden at bliver overhældt med vand eller få smurt pulver ud over sig. Der sker dog klart mest i de enkelte societies. Jeg tog ud til en tidligere kollega, hvor der var godt gang i den :-)

Holi fest hos tidligere kollega...inkluderer vandslange, vandtønder, vandpistoler, farvepulver og øl...og ja masser af godt humør :-)

billig sluppet...ingenting i forhold til dem der går 'all in'

tager sig lige et hvil ovenpå Holi

søndag den 16. marts 2014

Klar til Holi festival

I morgen går det igen løs med farve-festivalen Holi. Der bliver kastet med farverigt pulver på alt og alle! Samtidig er vandpistolerne og vandballonerne også i høj kurs. De små og utålmodige er allerede begyndt og overalt er der boder i gaderne, som sikrer at ingen går ned på udstyr :-)

Alt i vandpistoler

Pulver i alle regnbuens farver

søndag den 19. januar 2014

Mumbai marathon 2014

Jeg husker Mumbai marathon 2013 som var det igår. Alle de små detaljer fra før starten og de mange tanker, mellemtider og udfordringer undervejs. Idag var det så 2014 udgaven.

Lad mig bare gå lige til det. Det blev en sluttid på 3.20. Første halvdel på 1.37, hvilket er noget langsommere end jeg normalt løber og også 2 minutter langsommere end sidste år. Anden halvdel løb jeg på 1.43 mod 1.49 sidste år. Så en forbedring på 4 minutter samlet set.

Jeg synes ikke, at jeg var i bedre form, tværtimod, men min forberedelse - carboloading og mentalt fokus - i ugen op til har været bedre i år og det var altså nok til at hente nogle minutter. Dejligt.

Nu venter afslapning ved poolen :-)

Job done! 3. og sidste Mumbai marathon for mit vedkommende

torsdag den 2. januar 2014

Fødselsdag i Indien

Ja det var underligt at fejre det meste af sin fødselsdag ombord på en jumbo jet på vej til Indien, men jeg kunne heldigvis nå forbi kontoret...

...her har nogle af banditterne fra teamet pyntet bord, skærm mv. med gode livsråd og balloner etc. Det bliver man jo aldrig for gammel til :-)

...nåh ja og så lagkagen...traditionen i Indien er, at efter kagen er skåret, så skal fødselaren smøres ind i ansigtet - altså med kagen. Sjov men total underlig tradition :-) Vi var to der havde fødselsdag...







lørdag den 14. december 2013

Julestemning i Mumbai

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det...og dog...her er et par juleboder i det katolske / gamle portugisiske kvarter med til at skabe den rette julestemning (ca. 1 km. fra lejligheden).




Derudover kan en jule-app med radiostationer, der kun spiller julemusik, også gøre sit...

Faktisk fejrer den overvejende del af kollegaerne på kontoret jul - også selvom de er hinduer. Et lille træ og én lille pakke under træet, så er de flyvende. Indere er generelt gode til at feste og fejre højtider.

Jeg rejser iøvrigt hjem på juleferie på fredag, så håber der er kommet lidt sne derhjemme til den tid. Dét er nemlig rigtig julestemning :-)