torsdag den 13. december 2012

Dansker julefrokost

I lørdags var vi til danskerjulefrokost her i Mumbai. Der var ca 45 mennesker i en kæmpe stor og lækker lejlighed.

Alle skulle medbringe en ret, og langt det meste var faktisk hjemmelavet julemad. Meget hjembragt fra DK. Det smagte fantastisk og der var også et kæmpe dessertbord med alt fra Matador mix til ris a la mandel til hjemmelavet konfekt og brunkager...

Super hyggelig dag med dejlige mennesker...

 
Flot stort juletræ i lejligheden


Så bliver der serveret snaps af nissen..
Ja ja rigtig snaps





















Værtinden byder velkommen ude på den alt for lækre store altan


Fiskefileter
Tærter og karrysalat


Hjemmelavet sylgte
Frikadeller med rødkål

Frikadeller, laksesalat mm
 
Sild, røget laks med æd og pålæg



søndag den 2. december 2012

Pune løb

Lene havde længe gået og prikket til min dårlige samvittighed. Jeg skal løbe Mumbai marathon igen her til januar, men de lange ture er der ikke blevet noget af, så jeg indvilgede i, at tage til Pune (3 timers kørsel herfra) for at løbe deres halv marathon. Så ville Lene selv løbe 10 km. Det endte med vi tog til Pune igår lørdag.
Så fik vi styr på nummeret og chippen og klar til at carbe op til dagen efter

Løb hernede starter altid sindsygt tidligt pga varmen og trafikken. Starten var svært at finde og taxachaufføren anede ikke hvad vi snakkede om når vi nævnte Pune Marathon...."you want to go to Mariott hotel?"...efter at have spurgt nok 6 personer undervejs lykkedes det endeligt. Så kl. 06.00 stod vi klar i startområdet.
Løbet er dårligt arrangeret men har nogle store pengepræmier, så alene på halvmarathon kunne jeg tælle over 20 fra hhv. Etiophia og Kenya. De var long gone, da først startskuddet var lydt, så jeg kunne hygge mig med de lokale indere, som sædvanligvis mangler træning og en fornemmelse for hvad det kræver at løbe længere distancer....men sjovt og imponerende at se deres gå på mod.

Mit løbeur er desværre gået i stykker, så for første gang i maaange har jeg ikke kunnet følge min tid og hastighed. Det gik fint de første 15 km men så blev det hårdt og den manglende mængdetræning begyndte at blive tydelig. Jeg holdt mig kørende og fik en tid på ca. 1.35....afventer stadigvæk målfoto :-). Det er 10 min. langsommere end normalt, men eftersom jeg ikke har løbet denne distance i over 8 mdr. er jeg ok tilfreds, men en god påmindelse om, at rutine kan gøre meget men ikke alt. Lene fik en flot 6. plads hos kvinderne på 10 km.

Efter jeg kom i mål skulle jeg tilbage til hotellet. Jeg spurgte en betjent om hvilken retning jeg skulle preje en tuk tuk i. Han vrøvlede en del på hindi og bad mig komme med. Han går så hen til en gruppe motorcyklister der holder for rødt i et kryds og udspørger dem hvor de skal hen. Der er en der skal i min retning, så han får lige en befaling om at tage mig med. Så bag på motorcykel og kørt direkte tilbage på hotellet, det er fandme en venlig og hjælpsom fyr. Flere gange undervejs stoppede han også og spurgte om vej. Jeg stod af motorcyklen og fandt nogle penge frem, men det takkede han nej til og smilede blot hvorefter han forsvandt hurtigt. Tænk hvis danskere var bare halvt så venlige...

Vi var også ude at se nogle af vores butikker - her Central Pune - der er klar til en hvid jul i 32 gr. varme :-)

Drama....eller ?

Der kommer 2 kollegaer styrtende ind på kontoret...og råber at vi skal lukke ned med det samme og komme ud af bygningen. Min første tanke er hvor brænder det...men det skyldes at en meget kendt politiker fra Mumbai (Bal Thackery) er død.
Det skete så lige 1 time før vi havde forventet ankomst af 2 venner fra Danmark. De fleste af vores kollegaer panikker og skal bare ud af døren af en fart. Det skal siges, at kontoret var lukket om torsdagen, hvor det kom ud i medierne at han var alvorlig syg. Jeg fortalte en kollega situationen og han var ret klar...glem alt om at hente dem, men sig de skal indlogere sig på et lufthavnshotel. Hmmmm...det er alligevel ikke den velkomst og tryghed man ønsker at give sine venner, så jeg spørger en anden og mere rolig kollega. Han griner blot og siger det hele er blæst helt op. Vi kan roligt hente vores venner, men bør blot skynde os for en sikkerheds skyld. Vi valgte en mellemting, så Lene tog direkte hjem og jeg tog ud i lufthavnen og hentede dem. Det var en noget urolig chauffør, så jeg var trods alt også noget anspændt, for ville der ske noget og i givet fald hvad...

Grunden til alt dette er, at politikeren er en meget højreradikal og har en kæmpe tilslutning i Mumbai. Tilhængerne er kendte (berygtede) for at lave ballade hver gang de har en mulighed for det. Man kunne godt mærke at ingen på kontoret brød sig om ham, med alle talte positivt om ham så længe de var i fællesrum, men når man havde dem på enmandshånd fik man en anden historie.

Vi kom sikkert hjem lørdag aften uden nogen problemer, men gaderne var noget mere tomme end normalt. Vi tændte straks for de engelsksprogede indiske nyhedskanaler og her var der breaking news på alle kanaler med hans dødsfald. Politiet meddelte, at man må ikke gå udenfor medmindre det er en "emergency". Vi kunne naturligvis ikke lade være med at lige tage en lille tur i nabolaget. Aldrig har alting været lukket på denne tid af døgnet. Virkelig underligt. Bortset fra det var der stille og roligt.

Søndag havde vi lovet at tage dem med til vores ynglingsbrunch, desværre var nyhedssituationen den samme. Ingen må gå ud - det var samme dag at der ville være begravelsesoptog for ham. Det skulle foregå fra vores bydel til nabobydelen, så vi var lidt ekstra opmærksomme. Da hotellet ligger langt fra os, ville vi forsøge et alternativ tæt på. Vi ringede rundt til alle hoteller, men ingen turde tage gæster ind udefra til deres brunch. Så måtte vi nøjes med en tur i poolen. Der var ingen tuk tuk eller taxi der turde køre, så vi var på gå-ben de godt 5 km til poolen. Heldigvis kom der en pirat tuk tuk som ville tage os med - det kostede godt nok 8 gange så meget som normalt og vi blev for alvor blikfang, men sjovt var det. Efter pool lykkedes det os at få overtalt Mariott til at tage os ind til brunch :-)
På vej hjem prøvede vi bustur for første gang. De måtte som de eneste godt køre. En ordentlig bumletur :-)

Alle tuk tuk var parkeret i vejkanten. Indrømmet vi var lidt nervøse om de ville reagere mod at vi kørte i en...
Lidt lettet over at være nået frem...og klar til poolen :-)
Afslapning ved poolen. Casper napper en lille Fernet Branca Minta mod Delhi Belly...
det viste sig desværre ikke at være nok...
Gabende tom Linking Road - den plejer at være en heksekedel døgnet rundt

Begravelsesoptog live på alle nyhedskanaler. Der blev berettet op til adskillige millioner deltagere
Til sidst blev det lidt makabert at se nyhederne - 2 millioner tilhængere i en park - der bar hans åbne båre rundt...satte den på en brændestabel og så en tændstik til, så hele Indien mv. kunne følge kremeringen live...det var sku lidt....ja!