søndag den 19. januar 2014

Mumbai marathon 2014

Jeg husker Mumbai marathon 2013 som var det igår. Alle de små detaljer fra før starten og de mange tanker, mellemtider og udfordringer undervejs. Idag var det så 2014 udgaven.

Lad mig bare gå lige til det. Det blev en sluttid på 3.20. Første halvdel på 1.37, hvilket er noget langsommere end jeg normalt løber og også 2 minutter langsommere end sidste år. Anden halvdel løb jeg på 1.43 mod 1.49 sidste år. Så en forbedring på 4 minutter samlet set.

Jeg synes ikke, at jeg var i bedre form, tværtimod, men min forberedelse - carboloading og mentalt fokus - i ugen op til har været bedre i år og det var altså nok til at hente nogle minutter. Dejligt.

Nu venter afslapning ved poolen :-)

Job done! 3. og sidste Mumbai marathon for mit vedkommende

Ingen kommentarer:

Send en kommentar