torsdag den 16. august 2012

How things work in India....

Idag skulle jeg på posthuset, for det er det eneste sted man kan købe frimærker. Men endelig fik jeg taget mig sammen, for de har lukket når jeg har fri fra arbejde så måtte forbi et posthus i arbejdstiden. Men heldigvis ligger der et postkontor 3 min fra vores kontor.

Indgang til postkontoret

Jeg kom derhen og havde nok forestillet mig et postkontor lidt ala i DK. Men nej. Man kom ikke ind i nogen bygning, men stod ude foran bygningen med tre små luger. Jeg fik stillet mig i kø til det vindue, hvor der stod ”stamps” og ventede… og ventede.. Der skete INTET. Så spurgte dem foran mig om der skete noget. Men de kunne sige, at manden var gået til frokost, så han kom først tilbage om 20 min. Hmm selvfølgelig ingen afløser de kunne sætte ind.
Nå men gad ikke vente og begyndte at gå tilbage. En af dem i køen råbte på mig om hvad jeg skulle og da de hørte det var frimærke, så kunne de fortælle, at det kunne man nok ikke få efter kl 13. WHAT???? Jeg gik over til den anden luge, hvor ingen kø var, men blot sad en mand og spurgte om jeg ikke måtte købe et frimærke. Men nej det kunne han ikke sælge – det var kun til kl 13 jeg kunne købe dette.
Lettere fortvivlet tænkte jeg om der mon er en frimærke mand, som så har ekspertisen i at sælge frimærker og tager hjem sharp kl 13 med alle frimærker, så ingen andre kan sælge dem.. Tja ved det ikke, men kl. 13.15 kunne der i hvert fald ikke købes frimærker.
Ja det er nok et meget godt billede af, hvordan tingene kan fungere eller ikke fungere i Indien. Der er ikke andet end at vende sig til det og have masser af tålmodighed.
Min kø...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar