lørdag den 27. oktober 2012

Mere festival og helligdag

Det er festival tid og det vil sige den ene festival overtager den næste. Jeg kan knap nok fortælle hvad den netop afsluttede festival gik ud på andet end dans og fejring af nogle guder (som der jo er et hav af i Hinduismen).

Så derfor kommer der lidt stemningsbilleder festival samt efterfølgende helligdag...

Nedenstående billede er fra vores slumtur, som vi var på for et par uger siden. Det var egentlig ikke så anderledes eller beskidt end hvad vi er vant til. Men spændende at se en velfungerende industri i slummet.


Festival på første række. Vi havde fået VIP billetter, så havde god udsigt til hele showet med utrolig flotte danse dragter....

 .....men vejret ville noget andet og regnen kom stormende. Vi måtte søge ly og opgive det udendøres show. Så trøsten blev Michaels yndlings restaurant....

På lokalt marked i syd Mumbai - ja det var bogstavlig talt et gedemarked. har aldrig set så mange geder før. Og på dette marked kunne man få ALT... Er ikke helt klar over hvad de har gang i i resterne af en bil på et af billederne....

Frisk levering af æg på markedet.. ja æg skal man da ikke gå ned på. Festivallen blev fejret alle steder med optog, dans og musik.

Første Starbucks i Indien, åbnet i Mumbai for en uge siden. Stor opmærksomhed og kø både udenfor og inde i cafeen. Men super hyggelig cafe og skøn kaffe...

Nyder solen i en lille park (som der ikke er mange af), og hvor der kan spille cricket, spilles der cricket i Indien.
 
Skrald er noget man kaster over højre skulder og så kommer der vel nogle og samler det op. Men der prøves at gøres et forsøg på en lidt renere by. Men der er vist lidt at arbejde med endnu.... Hvis det ikke kan ses, så står der på skiltet, "Clean up Mumbai"..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar