Drama....eller ?

Der kommer 2 kollegaer styrtende ind på kontoret...og råber at vi skal lukke ned med det samme og komme ud af bygningen. Min første tanke er hvor brænder det...men det skyldes at en meget kendt politiker fra Mumbai (Bal Thackery) er død.
Det skete så lige 1 time før vi havde forventet ankomst af 2 venner fra Danmark. De fleste af vores kollegaer panikker og skal bare ud af døren af en fart. Det skal siges, at kontoret var lukket om torsdagen, hvor det kom ud i medierne at han var alvorlig syg. Jeg fortalte en kollega situationen og han var ret klar...glem alt om at hente dem, men sig de skal indlogere sig på et lufthavnshotel. Hmmmm...det er alligevel ikke den velkomst og tryghed man ønsker at give sine venner, så jeg spørger en anden og mere rolig kollega. Han griner blot og siger det hele er blæst helt op. Vi kan roligt hente vores venner, men bør blot skynde os for en sikkerheds skyld. Vi valgte en mellemting, så Lene tog direkte hjem og jeg tog ud i lufthavnen og hentede dem. Det var en noget urolig chauffør, så jeg var trods alt også noget anspændt, for ville der ske noget og i givet fald hvad...

Grunden til alt dette er, at politikeren er en meget højreradikal og har en kæmpe tilslutning i Mumbai. Tilhængerne er kendte (berygtede) for at lave ballade hver gang de har en mulighed for det. Man kunne godt mærke at ingen på kontoret brød sig om ham, med alle talte positivt om ham så længe de var i fællesrum, men når man havde dem på enmandshånd fik man en anden historie.

Vi kom sikkert hjem lørdag aften uden nogen problemer, men gaderne var noget mere tomme end normalt. Vi tændte straks for de engelsksprogede indiske nyhedskanaler og her var der breaking news på alle kanaler med hans dødsfald. Politiet meddelte, at man må ikke gå udenfor medmindre det er en "emergency". Vi kunne naturligvis ikke lade være med at lige tage en lille tur i nabolaget. Aldrig har alting været lukket på denne tid af døgnet. Virkelig underligt. Bortset fra det var der stille og roligt.

Søndag havde vi lovet at tage dem med til vores ynglingsbrunch, desværre var nyhedssituationen den samme. Ingen må gå ud - det var samme dag at der ville være begravelsesoptog for ham. Det skulle foregå fra vores bydel til nabobydelen, så vi var lidt ekstra opmærksomme. Da hotellet ligger langt fra os, ville vi forsøge et alternativ tæt på. Vi ringede rundt til alle hoteller, men ingen turde tage gæster ind udefra til deres brunch. Så måtte vi nøjes med en tur i poolen. Der var ingen tuk tuk eller taxi der turde køre, så vi var på gå-ben de godt 5 km til poolen. Heldigvis kom der en pirat tuk tuk som ville tage os med - det kostede godt nok 8 gange så meget som normalt og vi blev for alvor blikfang, men sjovt var det. Efter pool lykkedes det os at få overtalt Mariott til at tage os ind til brunch :-)
På vej hjem prøvede vi bustur for første gang. De måtte som de eneste godt køre. En ordentlig bumletur :-)

Alle tuk tuk var parkeret i vejkanten. Indrømmet vi var lidt nervøse om de ville reagere mod at vi kørte i en...

Lidt lettet over at være nået frem...og klar til poolen :-)

Afslapning ved poolen. Casper napper en lille Fernet Branca Minta mod Delhi Belly...
det viste sig desværre ikke at være nok...

Gabende tom Linking Road - den plejer at være en heksekedel døgnet rundt

Begravelsesoptog live på alle nyhedskanaler. Der blev berettet op til adskillige millioner deltagere

Til sidst blev det lidt makabert at se nyhederne - 2 millioner tilhængere i en park - der bar hans åbne båre rundt...satte den på en brændestabel og så en tændstik til, så hele Indien mv. kunne følge kremeringen live...det var sku lidt....ja!