søndag den 22. juli 2012

Mumbai getaway

Så blev det atter søndag og tid til at opleve lidt mere af Mumbai. Det er svært, når det er monsoonsæson, for selvom det ikke nødvendigvis regner så ved man aldrig hvornår det sker og hvor meget der kommer.


Regn eller ej, så er et fast punkt søndag formiddag træning i golds gym. Det blev til 15 km interval. Ville ha rundet den halve marathon idag, men var slet ikke oplagt :-(

Herefter tog vi til et indkøbscenter 1 times kørsel fra lejligheden. Det blev til lidt shopping for Lene. Ja, en ny træningstop naturligvis. Men det mest specielle var nu, at centret har en indendørs rutsjebane! Der ovenikøbet er oppe under taget i 5. sals højde. Det er tydeligt hvem der glæder sig mest :-)


Idag var også dagen hvor Lene blev klippet og jeg mener virkelig klippet! Har aldrig set hende med så kort hår :-)

Mumbai begynder at blive lidt triviel her under monsoonen, så vi har besluttet os for at tage på vandretur næste søndag. Det er ca 2 timers kørsel herfra og vi har valgt den hårdeste kategori muligt. Glæder mig rigtig meget til at komme væk fra bilos og larm til natur og fred. Monsoonen er den bedste tid at trekke på, da det er frodigt samt køligt eller køligere. Her er trods alt stadigvæk op til 30 gr. Er dog blevet advaret mod slangebid, da monsoonen får slangerne op af deres huller...hmmmm.


Ellers byder monsoon programmet på lidt ferie i august. Vi starter ud med Coldplay koncert i Kbh og herefter går det videre til et par dage i Lenes drømmeby....Do buy. Håber den lever op til forventningerne.

Hvis trekkingturen er en succes tager vi afsted igen en forlænget weekend i starten af august. Ellers ser jeg mest frem til 1. august, hvor jeg igen kan spise slik. Yes køleskabet er fyldt op med chokolade og ved at Lene også har gemt en pose pingvinblanding et eller andet sted. Skal nok finde den inden :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar